OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvor lang tid tager det at få mit 3D-print leveret?
Den typiske leveringstid er 2-4 dage.
Vi benytter os af bestillingsproduktion for at mindske overproduktion. Det betyder, at din ordre bliver printet, så snart den er modtaget. Vi starter typisk produktionen samme dag, og efter kvalitetsinspektion sendes din ordre hurtigst muligt.
Kan jeg afhente mit produkt hos jer?
Ja, du har mulighed for at afhente din ordre.
Hvis du vælger afhentning som leveringsmetode, vil du modtage en SMS med information om afhentningstider, så snart din ordre er færdigpakket.
Bemærk, at afhentning kun er muligt efter aftale.
Hvad koster levering?
Normal fragt med levering til pakkeshop koster 49 kr. Vi tilbyder dog gratis fragt på alle private ordrer over 399 kr.
Afhentning i København K er gratis,
Hvad gør jeg, hvis mit produkt er beskadiget under levering?
Vi gør vores bedste for at sikre, at alle varer bliver fragtet forsvarligt. Skulle du alligevel modtage en defekt vare, bedes du kontakte os inden for 14 dage på kontakt@3dnprint.dk. Beskriv skaden så detaljeret som muligt, og vedhæft gerne et billede for at give en tydelig visuel beskrivelse. Husk også at inkludere dit ordrenummer, så vi hurtigt kan finde din bestilling og håndtere sagen effektivt.
Hvilke materialer tilbyder I til 3D-print?
Vi tilbyder en række forskellige materialer til 3D-print, som kan tilpasses dine specifikke behov. De materialer, vi som standard arbejder med, inkluderer blandt andet:
- PLA (Polylactic Acid): Et populært og miljøvenligt materiale, der er ideelt til prototyper og hobbyprojekter.
- PETG (Polyethylene Terephthalate Glycol): Et UV-bestandigt og fleksibelt materiale, der er både stærkt og modstandsdygtigt over for kemikalier og fugt. PEGT er velegnet til udendørs brug. Ydremere er PETG også mere bestandigt over for temperatur end PLA
- TPU (Thermoplastic Polyurethane): Et fleksibelt og gummilignende materiale, der bruges til at fremstille elastiske dele.
Vi kan også tilbyde andre specialmaterialer efter behov. Hvis du har et specifikt krav eller sprøgsmål til materialevalg, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre om mulige løsninger.
Kan jeg vælge mellem forskellige farver?
Ja, vi har et bredt udvalg af farver på lager. Hvis du har fundet et produkt på vores hjemmeside, som ikke er listet i den farve, du ønsker, er du altid velkommen til at kontakte os, så hjælper vi gerne med at lave det i den ønskede farve.
Hvilket materiale er bedst til mit projekt?
Det er svært at sige, hvilket materiale der er bedst til dit projekt, uden at kende detaljerne. Men du er meget velkommen til at sende os en mail med en beskrivelse af dit projekt, så hjælper vi gerne med at finde det helt rigtige materiale til netop dine behov.
Tilbyder I materialer, der kan tåle høje temperaturer eller udendørs brug?
Ja, vores PETG er velegnet til brug ved højere temperaturer, da det typisk først begynder at deformere ved 70-80 grader. Det gør det optimalt til brug i eksempelvis firmabiler, som kan blive varme om sommeren. PETG er også rigtig velegnet til udendørs brug, da det er UV-resistent.
Hvis du har behov for et materiale, der kan tåle endnu højere temperaturer, har vi mulighed for at tilbyde materialer som ASA, ABS eller Nylon, som er endnu bedre egnet til høje temperaturer og krævende forhold.
Hvordan uploader jeg min egen 3D-model til print?
har du en fil som vi skal kigge på eller printe, så send os en mail til kontakt@3dnprint.dk. Vi vil hurtigst muligt kigge på filen og hjælpe dig videre.
Kan I hjælpe med design eller redigering af min 3D-model?
Ja, vi hjælper gerne med at designe dine 3D-prints. Uanset om det drejer sig om rettelse eller færdiggørelse af en eksisterende tegning, eller om vi skal tegne helt fra bunden, står vi klar til at hjælpe dig.
Du kan kontakte os HER
Hvad er de maksimale dimensioner, I kan printe?
På nuværende tidspunkt kan vi printe objekter med dimensionerne 256x256x256 mm.
Har du et emne, der er større end disse dimensioner?
Hvis dit emne overskrider disse mål, har vi med stor sandsynlighed mulighed for at dele printet op og printe det i flere dele, det afhænger af emnets udformning om det er muligt. Efterfølgende samler vi delene. Der vil sandsynligvis blive tilføjet fikseringspunkter mellem delene for at sikre et holdbart færdigprodukt. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at drøfte mulighederne for større prints.
Er der en minimumsordre?
Nej, vi har ingen minimumsordre.
Kan jeg få en prototype, inden jeg bestiller større mængder?
Ja, når vi arbejder med specialordrer, vil du være i tæt kontakt med os hele vejen igennem processen. Dette betyder, at når tegningerne er færdige, vil vi printe en prototype, som vi nøje inspicerer og kontrollerer. Når dette er gjort, har du mulighed for at få tilsendt prototypen, før vi sætter gang i den endelige produktion.
Hvorfor er der forskel på teksturen på toppen og bunden af printet?
Der er forskel på teksturen på bunden, siderne og toppen af et 3D-print, og dette skyldes, at vi bruger en FDM-printer (Fused Deposition Modeling). FDM-printeren opbygger printet lag for lag, hvor det første lag printes direkte på en plade. Bunden får derfor en tekstur ligesom pladen det ligger på.
Toppen af printet derimod printes i “fri luft” på de forrige lag, hvilket betyder, at der ikke er noget underlag til at støtte det. Dette kan medføre en lidt anden tekstur, og i nogle tilfælde kan man se de tynde tråde, som printeren skaber under processen. Siderne af printet viser svagt de enkelte lag.
Kan produkterne have små variationer eller printfejl?
Hos 3DnPrint sætter vi en ære i kvalitet og stræber efter, at hvert print er så perfekt som muligt.
Da vores produkter er FDM-printede, kan der dog forekomme små visuelle variationer såsom farveafvigelser, teksturvariationer eller andre mindre unikke detaljer. Disse variationer er en naturlig del af FDM-printprocessen, som desværre ikke kan undgås 100%