Handelsbetingelser:

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af produkter og tjenester på 3dnprint.dk. Ved at gennemføre et køb accepterer du disse vilkår.

2. Priser og Betaling

  • Priser: Alle priser på 3dnprint.dk er angivet i DKK og inkluderer ikke leveringsomkostninger, medmindre andet er angivet.
  • Betalingsmuligheder: Vi accepterer betaling med kort. Ved special ordre, samt B2B løsninger, tilbydes der også bankoverførsel. Sørg for at dobbelttjekke dine oplysninger, før du fuldfører betalingen.
  • Sikkerhed: Betalinger håndteres via sikre betalingsgateways med kryptering og SSL-sikkerhed for at beskytte dine oplysninger.

3. Bestilling og Ordrebekræftelse

For at handle på 3dnprint.dk skal du gennemføre følgende trin:

  1. Tilføj dine ønskede produkter til indkøbskurven.
  2. Gennemgå din ordre i kurven og foretag eventuelle ændringer.
  3. Gå til kassen, indtast dine oplysninger, og vælg din betalingsmetode.
  4. Accepter vores handelsbetingelser og fuldfør betalingen.

Du modtager en ordrebekræftelse via e-mail, når købet er gennemført.

4. Produktion og Levering

  • Produktionsproces: Vores produkter produceres på bestilling og kræver en produktionstid på 1-3 arbejdsdage afhængig af ordrens omfang og kompleksitet.
  • Leveringstid og fragt: Vi tilbyder levering via GLS. Standardlevering tager typisk 1-3 hverdage. Leveringstiden kan dog variere.
  • Fragtomkostninger: Fragtprisen starter ved 49 DKK og afhænger af pakkens vægt og destination.

5. Returnering og Fortrydelsesret

  • Standardprodukter: Du har 14 dages fortrydelsesret på standardprodukter. Returner varen i ubrugt og ubeskadiget stand for at få fuld refusion. Returfragt betales af kunden. Vi gør dog opmærksom på, at produkter, hvor der eksempelvis er mulighed for at tilføje egen tekst eller foretage andre former for ændringer, betragtes som specialbestillinger og er derfor ikke omfattet af vores fortrydelsesret.
  • Specialbestillinger: På grund af specialproduktion kan unikke 3D-printede produkter og skræddersyede designs ikke returneres eller refunderes. Sørg for at dobbelttjekke dine specifikationer, før du gennemfører bestillingen.

6. Ansvarsfraskrivelse og Garantier

  • Kvalitet: Hos 3DNPrint.dk stræber vi efter at levere så høj en kvalitet som muligt. Derfor inspiceres alle produkter grundigt, inden de pakkes og sendes til kunden. 3D-printede produkter kan dog variere i farve og tekstur, og mindre visuelle variationer og små unøjagtigheder kan forekomme.
  • Holdbarhed og håndtering: 3D-printede emner kan være skrøbelige og kræver omhyggelig håndtering. Kunden bærer ansvaret for eventuel skade på andet materiel som følge af brug af printede produkter.
  • Reklamation: Hvis du modtager et defekt produkt, bedes du kontakte os inden for 14 dage. Reklamation gælder kun for fejl, der er opstået under produktionen.

7. Privatlivspolitik og Behandling af Persondata

3dnprint.dk behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning for at sikre en tryg shoppingoplevelse. Vi bruger dine oplysninger til ordrebehandling og deler dem ikke med tredjeparter uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for leveringen.

8. B2B-Handel

  • B2B-specifikke vilkår: For erhvervskunder gælder vores standardbetingelser, medmindre andet er aftalt skriftligt.
  • Levering og Risiko: Produkter til erhverv leveres iht. aftale. Risikoen for tab eller skade overgår til kunden ved levering.
  • Ansvar: 3DnPrint påtager sig intet ansvar for tab eller skade som følge af kundens håndtering, medmindre det skyldes fejl fra 3DnPrints side.

9. Kontaktinformation

3DNPrint.dk
Kontakt: Kontakt@3dnprint.dk
Telefon: 60489062
Adresse: Gernersgade 14, 1, 1319 København K
 

Vi står klar til at hjælpe, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Indkøbskurv
Scroll to Top